Efter afvikling af DM OB/mini her i HMCC sidste weekend, er der kommet et indlæg fra modtageren af Fair Play pokalen, Mogens Voigt, der om nogen fortjente denne pokal for sin mangeårige virke i dansk motocross.








Der er nu gået en god uges tid siden vores formand Linette bragte mig helt ud af stilen ved DM for Mini og Old Boys.
Midt i præmieoverrækkelsen bad hun om mikrofonen for at kunne overrække
fairplay pokalen til en person. Jeg koncentrerede mig imens om hvem der skulle på podiet af Old Boyserne når hun var færdig.
 
Pludselig hørte jeg hun nævnte mit navn og bad mig komme hen til hende. Jeg må med skam indrømme jeg ikke rigtig hørte hendes tale og begrundelse for at jeg skulle have Fair Play pokalen, men hun så venlig at give mig manuskriptet bagefter. Som nævnt bragte det mig lidt ud af stilen, for jeg havde slet ikke set det komme – tværtimod havde jeg talt med hende om hvem der skulle have den og her svarede hun at det var på plads hvem det skulle være.
 
Jeg sidder og funderer lidt over tilværelsen og ser op på pokalen som står sin plads og smiler til mig med ordene ”Fair Play” Man bliver jo helt varm i kroppen og stolt over at have fået en pokal for at varetage denne tekst. Jeg tænker også på de mange pokaler jeg har været med til at uddele igennem årene og siger til mig selv: ”Det er sgu fedt at prøve at få en pokal og de venlige ord der fulgte med”
 
Når det så er nævnt vil jeg gerne føje til, at jeg syntes der er mange i HMCC som havde fortjent denne pokal. Uge efter uge, stævne efter stævne møder de frem og gir en hånd med. Og det gælder jo også i de fleste andre klubber. Ikke
mindst i bestyrelserne, hvor de som Tordenskjolds Soldater tager det store slæb med tilrettelæggelser og andet helt nødvendigt arbejde for at de aktive kan være dem hvor om krumtappen drejer.
 
Der stilles i dag store krav til bestyrelsesmedlemmer, krav om overblik, ansvarsfølelse, beslutningskraft, indbyrdes solidaritet og kontinuitet som det gælder for ledelsen af en hvilken som helst anden virksomhed. Hertil kommer også behovet for rutine og fingerspidsfornemmelse.
 
Det er mit håb at de aktive vil tænke over hvor de stod, hvis ikke kernen af frivillige var til stede. Udviklingen i vores sport hviler i høj grad på den idekamp som finder sted i det offentlige rum og derfor skal vi bevæge os væk fra ævl og kævl og i stedet koncentrere os om det væsentlige, nemlig ideer og indhold der gavner vores sport, herunder et reglement der er forståeligt og hvert år bliver forenklet fremfor der indsættes nye paragraffer. Det er svært. Men bestemt ikke umuligt, hvis viljen er til stede.
 
Med endnu et blik op på min første og eneste pokal og masser af dejlige tanker om vores vidunderlige og dygtige formand og klubbens mange frivillige siger jeg endnu en gang: ”Tusind tak for pokalen”
 
Mogens Voigt